Sygehus Sønderjylland

Case

Kunder:

Sygehus Sønderjylland

År:

2021-2024

Fokusområde:

Sansefødestuer

Do you have any question?

Sygehus Sønderjylland

Sandra fik en drømmefødsel på Sygehus Sønderjylland

Sandra Steenholdt fik en drømmefødsel på Sygehus Sønderjyllands første sansefødestue. I dag har sygehuset fire Wavecare sansefødestuer, og regionen er med nye standarder klar til at give alle fødende samme oplevelse.

Wavecare sansefødestue bidrager gennem forskellige sansepåvirkninger til at understøtte det gode fødselsforløb for både den fødende og sundhedspersonalet. Gennem en beroligelse af nervesystemet fremmes naturlige processer, hvor den fødende styrkes under hele fødslen.

Forskningen viser, at sansefødestuerne giver større tryghed, nedbringer risikoen for akut kejsersnit og brugen af ve-stimulerende medicin. Fødestuen har også været en god oplevelse for Sandra Steenholdt, som i marts 2022 fødte sit første barn på regionens første sansefødestue på Sygehus Sønderjylland. Noget, hun mener, var med til at gøre det til en sand drømmefødsel.

Jeg var rædselsslagen for at føde, fordi folk siger, at det gør mega ondt. Men jeg tror, at jeg nu vil betegne det som en drømmefødsel.

Sansefødestuen gjorde, at jeg blev beroliget på en anden måde. Jeg nød det faktisk.

Oplev Sandra fortælle om sin fødselsoplevelse

Hør Sandras egen fortælling om oplevelsen med sansefødestuen samt jordemoder Jannie Bladt, som fortæller om hendes erfaringer med sansefødestuen på Sygehus Sønderjylland.

Wavecare lever op til ny designguide til fremtidens sansefødestuer

Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i 2022 at vedtage et designkatalog for fremtidens fødestuer. Syddansk Sundhedsinnovation har stået bag designguiden (november 2022) som har kortlagt og definereret en fælles standard for det fremtidige gode fødselsmiljø i Region Syddanmark.

Inspirationen er bl.a. hentet fra forskningen på Nordsjællands Hospital, Herning Hospital og Sygehus Sønderjylland og danner grundlag for, hvordan fremtidens fødestuer i Region Syddanmark skal indrettes for at give en ensartethed og lige tilbud til alle fødende.

I forbindelse med indretning af hjemlige og sanselige stuer er Wavecare stolte over bidrage med sanseteknologi, der opfylder samtlige parametre i guiden:

  • Forskningsdokumenteret og stemningsskabende lys
  • Beroligende musik og naturlyde, som er tilpasset de visuelle stimuli
  • Mulighed for valg af egen musik via Wavecares bluetooth lydsystem
  • Naturscener som faciliterer stimulation af sanserne
  • Brugervenligt design som understøtter parrets automoni
  • En sammenhængende lys- og lydoplevelse på både stue og badeværelse
  • En CE-godkendt løsning, som sikrer stabil drift.

Bedre fødselsoplevelser i hele regionen

Regionsrådet afsatte i 2022 15,4 millioner kroner til sansefødestuer med et klart mål om, at det skal være trygt at føde sit barn, og at alle nyfødte skulle have en god start på livet i hele regionen. 

“Det er dokumenteret, at vi med lys, lyd og en rolig indretning kan skabe en mere hjemlig og afslappende atmosfære end den, der findes i traditionelle fødestuer. Det øger trygheden for både den fødende, partneren og medarbejdere og sikrer bedre fødselsoplevelser. Derfor ønsker vi, at alle sansefødestuer etableres ud fra det samme gennemtænkte designkoncept, så alle får tilbudt de samme gode forhold,” siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark.

4 sansefødestuer

Wavecare har leveret 4 sansefødestuer til Region Sønderjylland. Derudover har Sygehus Sønderjylland en serviceaftale med Wavecare som sikrer adgang til support, løbende opdatering af software, statistik på brug af systemet og udvidelse af Wavecare temaer.

5 hospitaler i Region Syddanmark

Fødeafdelingerne i regionen tæller ud over Sygehus Sønderjylland, Kolding Sygehus, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Det nye OUH og OUH i Svendborg.

Wavecare sansefødestuer i Danmark

Wavecare sansefødestuer er installeret på flere andre hospitaler i Danmark, herunder Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Slagelse Hospital, Nykøbing Falster Hospital og Regionshospitalet Randers.

Wavecare i udlandet

I Kina og Taiwan er Wavecare Sansefødestuer allerede veletableret med omkring totalt 40 stuer. I Sverige åbnede den første sansefødestue på Mälarsjukhuset, Eskilstuna i 2024. Interessen har også spredt sig til Nordamerika og i Canada på Stratford General Hospital, hvor der inden længe er 2 sansefødestuer.

Resultater fra dansk studie om sansefødestuer

Den første Wavecare sansefødestue blev etableret på Nordsjællands Hospital i 2012. En undersøgelse fra Nordsjællands Hospital (2014-2015) sammenlignede fødsler i sansefødestuer med fødsler på almindelige fødestuer. Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at:

DSC02210 scaled

Nyheder fra hospitaler i Region Syddanmark

Mediedækning af sansefødestuer i regionen